|
|
|
Goliathmousseronen
Hvad er det, der bliver indsamlet på de Nordsvenske lavheder, omhyggeligt renset for nåle og utøj, pakket i små individuelle flamingokasser, sat ned i større. Sat på køl for endelig at blive fløjet over Göteborg til Japan og solgt til 10.000 svenske kr. pr. kg? Svaret er: Goliathmousseron. På dansk: Duft-ridderhat og på latin: Tricholoma nauseosum. I Danmark kendt fra en lille håndfuld fund.
For præcis 10 år siden blev det med genetiske undersøgelser påvist, at den svenske Goliathmousseron er præcis mage til den i Japan og Korea kendte og meget værdsatte Matsutake. Det blev starten på en nordsvensk svampeeventyr.
Svampen vokser særligt hyppigt i et bælte fra Umeå til Kiruna på det, svenskerne kalder tallheder: områder med mager bund, tyndt bevokset med skovfyr, resndyrlaver og i mindre grad tyttebær og hedelyng. I de bedste områder er der i gode år fundet op til 200 svampe pr. ha. Intet under at der gik svamp i svenskerne de år, der fulgte efter at eksporten af de flyfriske svampe til Japan var blevet sat i system. Op til 2.000 sek. kg. for den bedste kvalitet til plukkeren!
Men svampen er lunefuld: visse år, som nu i 2008, udebliver den næsten helt. Og noget tyder på, at den trives bedst i skove, der aldrig har været udsat for skovbrugets intensive hugst. Tidlig frost kan også afkorte sæsonen. Men kommer du til Nordsverige fra begyndelsen af august og inden frosten kommer så kan du dreje fra i Sorsele. Tag vejen op langs Vindeelven, lidt på den ene, lidt på den anden bred, men måske mest på den sydlige. Så kommer du gennem store områder med tallhede og kan selv se efter. Og når du nu er på vej i den retning: så kør videre til Ammarnäs. Her nærer de nemlig en usædvanlig kærlighed til kartoflen!
|
|
De nordsvenske skove er rige på svampe. Her en rørhat
Her kommer et billede af Goliathmousseron
|