Hedelyng

”Skynd dig kom, om føje År, Heden som en Kornmark står”, skrev H.C.Andersen i ”Jylland mellem tvende Have” i 1859. Landbrugsudviklingen havde medført indførelse af nye driftsmetoder. Man havde lært at kontrollere tilførsel af gødning og mineraler og i løbet af mindre end 50 år var heden og dermed hedelyngen blevet overflødig for de jyske bønder. De havde nu også rigeligt af den: o. 1800 var 2/3 af Jylland dækket af lyng. Nu var det kornet, der skulle frem!

Hedelyngen havde ellers vist sig uundværlig stort set lige siden landbruget blev indført. Ikke mange planter havde så alsidig en anvendelse: vigtigst var dens anvendelse som foder for husdyrene. Stænglerne blev anvendt til koste og skrubber og til at fyre op i bageovnen med. Også lyngtørven blev brugt til brændsel foruden til bygningsisolering, strøelse under husdyrene, til at bygge gærder med osv. Tækkemateriale leverede lyngen også. I en snæver vending kunne de tørrede blomster og blad anvendes som nødmad blandet med rugmel. Som lægemiddel var en lyngthe god mod forkølelse og, lidt mere eksotisk: lyngblomster syltet i sukker og honning og spist ved tiltagende måne skulle være godt mod malaria!

Hedelyngen, Calluna vulgaris, er en stedsegrøn, 15 – 75 cm. høj, stærkt forgrenet busk, der især vokser på tør, åben og mager bund – hederne – men som også trives i åbne skove, på moser og i klitter. Er jorden sur nok og lystilgangen tilstrækkelig trives lyngen, men kun under forudsætning af, at den bliver brugt: slået, slidt, brændt, gravet op. Eller dør den ud efter 30 – 40 år og bliver afløst, først af græs, siden af trævækst. Lyngens lyslilla blomstertæppe i august kender alle som et af de mest fascinerende landskabsbilleder i Danmark.

Lærte vikingerne at brygge øl på hedelyng af irerne? Spørgsmålet er omstridt. De fleste hælder til den anskuelse, at der var tale om porseøl. Ikke desto mindre giver lyngblomster en god bitte-sødme til øl og kryddersnaps. Sødmen kommer fra lynghonningen, en af de bedste og mest aromatiske honningtyper, der fås. Også den lader sig anvende i øl, brændevin og ikke mindst i de ny, nordiske akvavittyper, der er under udvikling.

Lyngen blomstrer på Kollerup Hede. Denne hede trænger stærkt til pleje

Vil man kun bruge friske lyngblomster i sin brændevin kommer man på et større arbejde