Mosepost og Finnmarkspors

Post og pors. Navneforvirringen og forvirringen om den historiske anvendelse af planten er næsten total. Planten har for det første intet med porse at gøre. De to planter er ikke det nærmeste beslægtede. Dernæst er mosepost og finnmarkspors to tæt beslægtede underarter. En tredje underart er Grønlandsposten, der, som navnet siger, vokser på Grønland og ikke kun er en avis. Det svenske navn for mosepost er skvattram men også betegnelsen getpors eller vildpors anvendes – formentlig i nedsættende betydning. ”Nordens rosmarin” derimod ligger i den positive ende af skalaen.

Moseposten er en af de mest eksotisk duftende vækster i den nordiske flora. Derfor fandt den allerede i vikingetiden eller måske endnu tidligere vej til ølkarret. Men den fik som så mange andre planter et dårligt ry for at give hovedpine, angiveligt p.gr. af stoffet ledel, der skulle have en narkotisk virkning. At der var noget magisk ved planten bemærker allerede Linné i 1755: man kan fordrive uhyrer med den, hvis man vasker sig med et afkog af planten, men hvis man derimod anvender den indvortes ved ølbrygningen i stedet for humle, så får man hovedpine. Hvordan Linné så forklarer, at den er god indvortes i the uden at man får hovedpine, det får stå hen i det uvisse.

Mosepost, Ledum palustre eller Rhododendron tormentosum, er uhyre sjælden i Danmark, men er ellers udbredt i det sydøstlige Sverige, Nordsverige og østpå i Finland og rundt om Østersøen frem til Holsten. Som navnet også antyder er den i familie med rhododendron. Planten er en stedsegrøn busk med rosmarinlignende blade, op til 1½ m. høj og med en stærkt aromatisk lugt. De unge blade er beklædt med et brunt filtlag. Moseposten blomstrer i juni måned med hvide blomster. Underarten finnmarkspors kendes på smallere blade og den nordligere udbredelse i hele Finnmark.

Den stærkt aromatiske duft har altid givet anledning til ambivalente følelse, både hos samerne, der om sommeren vogtede rener i områder med tætte bestande af mosepost, og hos botanikere på feltarbejde: ”Squatram-busken lukt, hvilken strax om våren ikke er obehaglig, bliver längre fram så stark at den kan orsaka hufvudvärk. Starkast kännas den under varma sommardagar; hvar och en, som då botaniseraty i sådanna kärr der buske väkser, har säkerligen erfarit detta” (C.F. Nyman 1868).

Som tilnavnet ”Nordens Rosmarin” antyder, har planten også sine tilhængere. Den anvendes i stigende grad som krydderi, i øl og i brændevin. Også her er en ny udvikling i den nordiske akvavit-verden undervejs.

Blomstrende mosepost ikke langt fra Norsjö, Sverige. Duften kan være overvældende

Mosepost har tydelig lighed med rosmarin i væksten

Mosepost eller skvattram vokser typisk sammen med skovfyr, dværgbirk og blåbær