Bukkeblad

Kommer man på skovturen i maj måned i især Østdanmark forbi en af de utallige idylliske skovsøer vil man ofte bemærke en kløveragtig plante langs bredden eller på lave partier ude i søen. Det er den gamle lægeplante bukkeblad. Det var ikke så lidt, man som læge i 16- 1700-tallet kunne udrette med den, hvis den eller var blevet plukket St. Hans Aften eller 3 dage før St. Hansdag: mavesygdomme, malaria, lammelser, svære fødsler, indvoldsorm, leversygdomme, skørbug. Alt kunne kureres med bukkeblad, hvad enten den blev udtrukket i vand, destilleret eller kogt i øl. Husdyr som mennesker. Dertil kunne der ryges, drikkes i the og ikke mindst bruges som erstatning for humle i øl. Det sidste var ikke mindst aktuelt i mangelårene omkring 1800.

Bukkeblad, Menyanthes trifoliata eller Bitterkløver, som den også blev kaldt, er en 10 til 30 cm. høj plante, der træffes på lavt vand ved ikke-vindeksponerede søbredder og damme og på fugtige enge. Fra en lang, kraftig og grenende jordstængel skyder i det tidlige forår kløveragtige, grønne blade op. Planten blomstrer i maj måned med rød-hvidlige blomster med håret svælg. Bladene har en stærkt bitter smag.

Netop bitterstofferne antyder, at bukkeblad er i familie med ensian. Ligesom ensian er den derfor blevet anvendt i fordøjelsesfremmende naturmedicin helt op til 2. verdenskrig. I brændevin er den en klassiker. Også i øl blev den anvendt længe før humlen og side som erstatning for eller sammen med humle allerede for 1000 år siden i England og Irland. Især synes den at have været populær i porter-typer. Rodstokken kunne tørres og males til mel i nødår. Problemet var blot, at den samme proces, der skulle skaffe bitterstofferne af vejen, også fjernede en del af næringsindholdet.

Det er de samme bitterstoffer, der i dag gør planten interessant at arbejde med, hvad enten det er i øl, brændevin eller i mere moderne akvavittyper. I salatskålen, derimod, dér vil de fleste nok finde planten alt for bitter.

Blomstrende bukkeblad i sø ikke langt fra Norsjö, Sverige

Bukkeblad er en op til 30 cm. høj plante, der vokser ved søbredder og på fugtige enge